Bilag 10

Fordomme før undersøgelsens gennemførsel

Fallesens fordomme:

Negative fordomme:

- Det bliver mere upersonligt

- Det vil føles som om at der er en lavere grad af service

- Der bliver større afstand mellem person og kommune/stat

- Det er umyndiggørende at man ikke selv kan ordne sine sager, hvis man ikke er teknisk stærk

- Man kan føle sig som en byrde for sin familie, hvis de skal ordne det meste for en (såsom min mormor der var bange for at hun var en byrde for min far, men ikke tænkte over at kommunikationen blev digitaliseret som sådan)

-Hvis man ikke har nogen til at hjælpe sig med kontakten og man ikke ønsker at have sin egen computer, vil man så blive set ned på, på kommunen, hvis man er en af en håndfuld der stadig ønsker at få det hele ordnet gennem personlig kontakt?

- Det bliver mere besværligt at få ordnet mindre ting, hvis man skal gennem familiemedlemmer, frem for selv at gå ned og få det ordnet personligt.

- Der er mulighed for flere fejl ved at kommunikationen skal gå gennem flere led (såsom ved at den ældre får hjælp fra familiemedlemmer)

- Det er en dyr udgift at skulle købe sig en ny computer, særligt hvis det giver en indvirkning på ens pension(? synes der er en der har mailet til Den Korte Avis, at man ikke må have særlig meget af værdi stående når man er på pension, ligesom hvis man får kontanthjælp? Der findes en formue grænse! Jeg ligger pensionsloven i Dropbox)

Positive fordomme:

- Det bliver nemmere at komme i kontakt med det offentlige

- Sagsbehandlingstider bliver langt kortere, da informationerne bliver samlet på et sted

- Det bliver sparet penge i den offentlige administration der evt. kan bruges på bedre pleje og skole

Nors' fordomme: 

I forbindelse med mit arbejde som sygeplejerske i en sygeplejeklinik i Københavns Kommune, hvor jeg hovedsageligt er i kontakt med ældre borgere, har jeg allerede mødt adskillige holdninger til at al kommunikation med det offentlige nu skal være digital. Det er primært bekymrede borgere, borgere af holdningen: ”det jo er så godt som det er, hvorfor lave det om?” (utryghed ved ændring og fornyelse i hverdagen) og borgere der ikke har computerfærdigheder og som ikke ved hvad det vil sige at agere digitalt, som jeg møder. 

Jeg forventer på baggrund af mine erfaringer at resultaterne af vores semistrukturede interviews vil give følgende udslag:

- at de ældre er skeptiske overfor de nye digitale tiltag, der følger med at al kommunikation til det offentlige skal være digital i 2015 (Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015).

- at de ældre vil fremhæve at det bliver en vanskelig opgave at løse overfor de ældre borgere at skulle kommunikere digitalt. Da det er et helt nyt sprog der skal tillæres. Bekymringer som berøvelse af autonomi vil skinne igennem.

- at de borgere der hverken har erhvervet sig computer eller computertekniske egenskaber, ej heller vil investerer tid eller penge herpå, når det nye lovkrav træder i kraft. De vil i stedet fortsætte som før, så længe muligt og lade de pårørende eller en værge overtage, når dette ikke er muligt længere.

- at de borgere, der af forskellige årsager er nødsaget til at bruge digitaliseringens "back up-ordning", vil føle sig udsat, udenfor og kigget ned på i og med at de ikke kan indordne sig samfundets krav om fuld digitalisering. 

(Har valgt at kalde ordningen for "back up-ordningen", men dette er redaktionens eget ord, for ordningen, der går ud på at de borger, der af forskellige årsager ikke kan gå digitalt, stadig har mulighed for at benytte tidligere løsninger (papirordning og personlig kontakt)).

Tausbos fordomme: 

Supplering med måske lidt ekstreme fordomme/hypoteser, men jeg synes i er kommet ret godt omkring.

Negative: 
- De ældre vil blive mere ensomme. Det er muligt at flere ældre nogle dage kun kommer uden for døren, når de skal ned til borgerservice - vil disse blive mere ensomme?

- Det kan være ældre fra gang til gang glemmer, hvordan de skal ordne deres papirer digitalt, og derfor bliver frustreret over dette, samt har brug for mere hjælp end antaget.

Positive:
- Man kan gå ind og ordne papirer når som helst
- Ældre med fx. gangbesvær føler lettelse over ikke at skulle ned på fx borgerservice.
- Ældre vil hjælpe hinanden - hvilket kan føre til færre ensomme?

Bilag 9

Oversigt over respondenterne 

Køn	Alder	Bopæl	Tidligere beskæftigelse	Computer/computerbrug	Mobiltelefon
Kvinde "Jane"	69 år	København	Sygeplejerske, underviser og leder indenfor sundhedsvæsenet. Gik på pension for næsten 10 år siden.	Har en computer. Bruger den til: email, skype, facebook, dokumenter, redigerer billeder, køber ind – tøj og   aktioner, bestiller billetter til tog og til kultur og andre forestillinger.	Har en smartphone. Går også på nettet fra den bla. for at tjekke mails, spiller skak, tjekker bustider.
Kvinde "Gerda"	77 år	København	Indvandrelærer. Uddannet i en tresproget korrespondent eksamen og læste senere kultur sociologi.	”Ja, jeg har en Mac, og det er jo ikke en computer ved jeg” Bruger den til: Praktiske ting som mail, netbank osv, laver slægtsforskning.	Har en mobiltelefon. Går ikke på nettet fra den.
Mand "Bent"	64-65 år	København	Afdelingsleder på Frederiksberg kommune, i jobcenteret.	Har en computer. Bruger den til: email, internettet, word dokumenter, konen laver exelark, surfer på nettet og   ser nyheder	Har en mobiltelefon. Går ikke på nettet fra den.
Mand "Ib"	65 år	København	Selvstændig, har haft sin egen forretning	Har en computer (i ca. 10 år). Bruger den til: email, ser nyheder, betaler regninger. Betegner sig ikke som nørd, men siger ”Jamen de er kommet for at blive, må man erkende”	Har en mobiltelefon. Går ikke på nettet fra den.
Mand "Jørgen"	71 år	København	Maskinarbejder, har været faglærer på en kostskole, sejlet mange år på Grønland og arbejdet mange år inden for samme virksomhed.  Han er uddannet maskinarbejder	Har haft en, og har måske en et sted. Men bruger den ikke, fordi han ikke er på nettet. Han har arvet en Macbook fra sit barnebarn som er på vej til ham. Har brugt en computer de sidste 10 år på sit arbejde, det var faste programmer.	Har en mobiltelefon. Går ikke på nettet fra den.

Bilag 8

Erindrings-referat af samtale med ”Åse 72 år”, den 9. maj

Dette er et referat af en samtale d.9/5 2012 med en 72årig kvinde, pensioneret psykiatrisk sygeplejerske, der har computer og som, efter eget udsagn, har indset at hun er nødsaget til at bruge den hvis hun, som hun selv siger ”vil være en del af og tage del i samfundet i dag” – og specielt når alt langsomt bliver digitaliseret. (Dette referat er gjort efter at samtalen er overstået – hvorfor de citerede sætninger er noteret efter hvad referenten erindrer og ikke nødvendigvis hvad der ordret er blevet sagt).

Borgeren bor i bofællesskabet, hvor de andre interviews også er udført, men borgeren deltager ikke i dem.

1)Til spørgsmålet om hvad borger tænker om digitaliseringen og at al kommunikation i det offentlige skal digitaliseres er svaret ”Jeg tror ikke jeg ville klare det så godt, hvis ikke det var fordi jeg bor i dette bofællesskab. Vi bruger hinanden meget og hjælper hinanden. Jeg har faktisk ondt af de mennesker, som bor alene”.

2)Til spørgsmålet om hvad borgeren tænker om andre i fællesskabet som ikke bruger digitale platforme og ej heller har computer (som er tilfældet i interviewet med den 71årige mand),  er svaret:

” Vi bruger meget mailkorrespondance i bofællesskab. Vi skriver mails, når der skal tages referat af et fællesmøde, når der skal arrangeres noget og informeres om arrangementer, som man gerne vil have folk deltager i”.

”Det er faktisk lidt anstrengende når en bebor ikke vil være digital, da man skal huske at han skal have en kopi af referatet.. Og ja og det er faktisk synd at den person heller ikke får  info om arrangementer – han går jo glip af en masse!”

Bilag 7

Erindrings-referat af samtale ”Keld 86 år”, den 30. april

Dette er et referat af en samtale med en ældre borger i sygeplejeklinikken d.30/4-12, som varetages af en af de studerende i gruppen, der arbejder som sygeplejerske.

(Dette referat er gjort efter at samtalen er overstået – hvorfor de citerede sætninger er noteret efter hvad referenten erindrer og ikke nødvendigvis hvad der ordret er blevet sagt).

Det drejer sig om en 86 år mand, tidligere underviser både i folkeskolen og lektor på gymnasiet forskellige steder i København. Borgeren fortæller at han aldrig har haft eller arbejdet med computer.

1) I et svar på hvorfor han ikke har computer eller sat sig ind i computerbrug, svarer borgeren: ”Nej det er for meget at sætte sig ind i. Det kan ikke betale sig”.

2) Der spørges til om borgeren er klar over at Digitaliseringsstrategien i 2015 har til mål at al kommunikation med det offentlige skal digitaliseres og borger svarer ”Det ved jeg godt. Vi er nogle der har snakket om det. Men jeg går ikke så meget op i det. Nu er jeg 86år, så det er for sent at lære alle de programmer”. Ifølge borgers eget udsagn er han ikke bekymret og siger endvidere: ”Jeg regner da med at man tilgodeser alles behov”, ”.. og hvis det handler om at spare penge, så er der da ingen penge at spare i vores generation, hvis man først skal lære os alle de programmer. Det kan da slet ikke betale sig!”.

3) Til spørgsmålet om han er bekymret for at der information der skal gå tabt imellem ham, som ikke digital, og den digitale verden er svaret; ”Jeg er bekymret for at informationen går tabt i den digitale verden, og dem der befinder sig i den. Den kan jo lige så godt forsvinde i alle de programmer”.

4) Til spørgsmålet angående om han tænker at det kan medføre en fratagelse af autonomi på sigt svarer han ”Ja det kunne jeg godt være bekymret for. Men igen jeg har tillid til at der bliver taget hånd om alle os der ikke har computer. Man kan da ikke bare forlange at vi skal købe en. Det er jo halvdelen af befolkningen der ikke har computer!”.

Bilag 6

Transskribering af interview med ”Jørgen 71 år” den 16. april kl. 16.30

Emneområde	Spørgsmål	Svar
(00:00:01)		”Hvad skal i bruge det til?” Nors forklarer.. ”Jeg tænker på at der er en ældrebyrde som bliver fanget i noget de ikke rigtig kan klare”
(00:00:54) Respondenten	1. Køn?	Mand
	2. Alder?	71 år
	3. Bopæl?	Islands Brygge, København
	4. Beskæftigelse /tidligere beskæftigelse?	”Jeg har arbejdet som maskinarbejder, jeg har også været lærer en gang på en kostskole, som faglærer, sejlet mange år på Grønland og arbejdet mange år inden for samme virksomhed, og jeg er uddannet maskinarbejder, så jeg har prøvet lidt af hvert”
(00:01:26)Computerbrug	5. Har du en computer? (Hvis nej til 5b)	”Jeg har haft en, jeg tror jeg har en …. som jeg ikke bruger, for jeg er jo ikke på nettet. Så ja og så har jeg en Macbook på vej, som jeg har arvet af et af mine børnebørn, der skal bare ny strømforsyner til. Så du kan godt høre lidt, at jeg godt kan fornemme at jeg er nødt til at bøje mig for overmagten. Ellers kan jeg ikke komme ret meget rundt i denne verden, det ved jeg godt”
	5a. Har du prøvet at arbejde på den/en computer - i så fald hvad bruger du den til – hvorfor?	”Ja det har jeg faktisk, jeg brugte det i hvert fald de sidste 10 år af mit arbejdsliv, men det har været nogle fastlagte programmer jeg har kørt på, altså en del af det computerarbejde jeg skulle bruge. Jeg har ikke haft noget privat med nettet. Jeg ved godt hvordan man trykker på knapperne og kan også næsten skrive med to hænder, so far so good” Så det er ikke fuldstændig fremmed? ”Nej”
	5b. Har du tænkt dig at anskaffe en - hvis nej, hvorfor?
(00:02:48) Mobiltelefonbrug	6. Har du en mobiltelefon?	”Yes”
	6a. Kunne du forestille dig at anskaffe dig en?
	6b. Kan din mobil gå på nettet - er du på nettet på den?	”Nej”
	6c. Hvornår bruger du nettet på mobilen?
	6d Kunne du forestille dig at gå på nettet på din mobil?	”Hvis man kunne gøre det i stedet for en computer, at en mobiltelefon kunne gøre stort set det samme, så kunne jeg godt forestille mig det, det ville jeg synes var en god ting” Så du ville kunne løse de forskellige.. ”Jeg tænker i forhold til offentlige ting, for jeg kan jo se at man snart, man får jo ikke breve og man kan ikke kontakte nogle myndigheder mere stort set, nu fik jeg lige et aflæsningsskema i går til gas, og der er noget med at hvis man skal betale penge skal det køre over – hvad hedder det, Nemid, Nemkonto, det har jeg ikke en gang fået oprettet endnu, det kan jeg så se at jeg bliver tvunget til, hvis jeg skal have penge tilbage. Jeg ved godt at de har mit CPR nummer, men det er noget andet. Men det er også sådan lidt ’Hvorfor fanden skal de have mit CPR nummer’”
(00:04:07) At være digital	7. Hvilken betydning tillægger du det at være digital?	”Jeg kan godt se nogle enorme fordele ved det, fx sådan en ting som et USB stik det er jeg meget fascineret af, i forbindelse med fødselsdage og jeg skulle til England og lagde det hele ind på, der synes jeg det er – jeg er lidt dobbelt, for jeg kan godt se nogle enorme fordele, alt kører jo snart digitalt, det ved jeg godt, og det synes jeg er enorm smart. Jeg er også bange for at bruge enormt meget tid på det, hvis jeg havde en computer” Måske blev grebet af det? ”Jahh det der med internettet og alt det med at gå på nettet, jeg har gået på nogle kurser i det i Ældresagen for nylig, fordi jeg har tænkt jeg nok snart skulle i gang, og jeg ved med mig selv at jeg nok ville få svært ved at begrænse det – måske det kun er i starten, fordi jeg tror det er en tidsrøver” Kunne du forestille dig man kunne blive afhængig af det? ”Ja” Og er det, det der holder dig tilbage? ”Ja for så ville det måske gå ud og at læse, gå i biografen, cykle, ro eller hvad jeg nu gør af andre ting. Det er nok noget man skal lære at begrænse”
(00:05:58) Fokus 1: Digital offentlig kommunikation	8. Hvordan kommunikerer du med det offentlige? (Her: Udfyldelse af skattepapir, pension, hjemmepleje osv..)	”Hvordan gør jeg – jamen jeg har gjort det ved personlige henvendelser, og jeg er også gået over til at have betalingsservice, det var jeg også lidt længe om, jeg har nogle få ting som jeg betaler på posthuset endnu, det er nogle enkle ting, men jeg har sådan noget som min avis, licens og andre ting der kører på betalingsservice, så jeg har rykket mig noget. Men jeg synes det er, med hensyn til min læge, henvender jeg mig til min læge når jeg ikke har nogen computer, for det kunne jeg sikkert også få udstedt recepter sådan. Men personligt gør jeg det, altså de steder hvor jeg kan – og det kan jeg jo se det næsten bliver cuttet månedsvis. Nu kom lige den med gassen ikk. Så blev du igen opmærksom på det? ”Ja, der er noget med skatten fra næste år ikk? Og så snakker man også om noget fra 2013 hvor man går helt over til digital – det kommer måske senere i interviewet?”
	8a Kan du mærke at der er sket en ændring i din kommunikation med det offentlige efter noget af den igennem tiden er blevet mere digital? 8b Hvordan? (Kan du give et eksempel?)	”Ja i og med at jeg ikke kan kommunikere månedligt, så er det blevet sværere for mig, så skal jeg have andre til at gå på nettet. Jeg har også nogle forbindelser i udlandet, der bruger jeg min venindes computer, det går jo hurtigere end at skrive og sådan. Så jeg bruger andre folks computer” Så der får du den personlige kontakt, ved at få andre til at hjælpe? ”Ja, jeg har heldigvis nogle børn. Og her er jeg jo den eneste der ikke er på nettet”, ”Jeg synes jo det er helt åndsvagt at man bor 15-16-17 mennesker at man ikke kan finde ud af det når man ser hinanden, at alt foregår på mail”, ”Og at man så ikke engang kan finde ud af at lave en fælles server, at der er 16 computer og man ikke en gang kan bruge den samme – altså sådan noget det fatter jeg ikke en skid af. Jeg har spurgt om jeg kunne få et ”ben”, hvis man nu fik en trådløs, men nej det skal man selv have”
	8c Er du digital – bruger du fx. Nemid/digital signatur?    8d. Hvorfor?	”Jeg er slet ikke, jeg kan se hvad alle folk her gør, altså fx kører jeg også ind til hovedbanegården for at købe billetter, mens jeg kan det” Så det er vigtigt for dig at bevare de gamle værdier? ”Ja, men jeg bliver alligevel indirekte presset fra det omkringliggende samfund, det kan jeg jo godt se. Jeg er også lidt imponeret – Ej jeg er egentlig ikke imponeret, men jeg kan godt se at der er noget ved det”, ”Men jeg er også meget usikker – eller ikke usikker, men det at give nogle oplysninger fra mig, CPR nummer og sådan, fx netbank, jeg går også i banken, jeg har ikke en gang et dankort, jeg betaler cash og så hæver jeg kontanter” Er det også det der med at der ikke er kontrol, når du først sender det af sted? ”Ja det fiser rundt. Og så usikkerheden, for jeg er jo ikke vokset op med det – det er noget andet med jer i er vandt til det fra skole og sådan, det kan jeg se med mine børnebørn, de lever alle i den digitale verden”, ”Men jeg er jo ikke den sidste, vi er jo stadig mange – jeg elsker at sige det der med de 400.000, det er jo mange, selvfølgelig ikke 400.000 der er ligesom mig. Men jeg hørte at det er få der kommer på kursus faktisk af de 400.000 igennem Ældresagen og sådan, det er meget få procenter, de har slet ikke kapacitet til det. Og hvis de går over til det i 2013, jeg ved ikke hvad folk skal gøre der ikke har computer – hvad fanden gør de”
	9. Hvad vil det betyde for dig hvis du ikke længere kan have personlig kontakt med det offentlige – de offentlige instanser? (fx at der ikke er en skranke du kan gå hen til)?	”Det ville jeg være ked af” Det er en trist udvikling? ”Ja”, ”For jeg kan også godt lide at snakke med folk jeg kan se, dem jeg taler med, at have sparringspartneren foran dig. Det er uvedkommende på den måde. Hvis det så endelig skulle være, jeg elsker at skrive og få breve, det er trods alt ikke så upersonligt som sådan en maskine”, ”Der er ikke så meget dialog”
(00:12:11) Digitaliserings- strategien	10. Kender du til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015?	”Nej”
	10a. Ved du at i 2015 skal alt være digitalt?	”Nej det vidste jeg ikke, jeg ved ikke hvor jeg har 2013 fra, det er nok noget med skat eller sådan noget”
	10 b Hvordan tror du din kommunikation med det offentlige vil blive når dette indføres?	”Det har jeg ikke grundlag for at vide, hvordan det bliver. Hvis jeg bliver tvunget til det må jeg jo. Det kan vel ikke være lige så svært, som når man i gamle dage stod og ventede og fik af vide at man var nummer 36/37, altså jeg kan godt se på den måde bliver det mere tilgængeligt”, ”Til gengæld synes jeg jo også, det er noget med backup, hvor man i gamle dage måske tog kopi eller havde noget liggende, hvad sker der med sådan noget, for disketten kan man jo miste, hvor det hele ligger på, det er jo ikke ufejlbarligt sådan et system”, ”Så er der sikkert også nogle som kan hacke eller gå ind og kigge”, ”Det jeg tænker på er, om det er ligeså sikkert som en kuvert der er lukket til – det er princippet i det. Det er sådan lidt Big Brother”
	10c. Hvilke fordele vil det have for dig?
	10d. Har du nogle bekymringer omkring det?
	10e. Hvad tænker du om at Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis særlige ordning, der lader borger der ikke kan leve op til de krav digitaliseringen stiller, fortsat have mulighed for at få tilsendt papirer?	”Og det synes jeg man skal have, den synes jeg man skal bibeholde, den synes jeg ikke skal væk” Hvis du skulle uddybe det lidt? ”Det er igen det der med personligt, for man kan måske risikere at skulle skrive en hel afhandling, som kunne siges på 5 min. Det er jo svært at sige hvad det ville handle om, men det kunne være man skulle brokke sig, og så er det nemmere at stå foran dem” Men der er så den her backup løsning. ”Men den er nok skide svær, den er der nok ud af de 400.000, ca 250.000 der vil bruge, og personalet bliver ramt, der bliver jo allerede skåret alle steder, borgerservice og lignende, så jeg kan fornemme at det vil blive enormt vanskeligt at komme igennem, så venter man igen – så man igen får et ekstra gok i nøden for at gøre det” Så du tænker det bliver besværligt at vælge den løsning? ”Ja det gør jeg faktisk, og så siger man at det kunne være man skulle bruge det andet i stedet for”, ”Og så er der dem der slet ikke kan og jeg ved heller ikke hvor dement jeg er i 2015, men det er en anden problematik”
	10f.- Hvordan tror du at denne gruppe vil modtage dette tilbud - og tror du at der vil blive set anderledes på denne gruppe fra samfundets side?	”Mener du at man bliver set ned på fordi man er lidt handikappet på en eller anden måde?” Tror du det? ”Tværtimod, jeg tror de ville sige ’hold kæft det er godt, selvom du bliver 75 år’, altså mine unger synes det er fint når jeg laver noget med mine børn. Jeg tror ikke lige fremme der er nogle som dunker en oveni hoved vel” Man vil acceptere at der er nogle som har brug for den her ordning? ”Ja det tror jeg”
(00:17:40) Fokus 2: Digital hjemmepleje. (Viser klippet fra KMD)	11. Hvad tænker du når du ser det her klip - din umiddelbare reaktion?	”Jamen jeg tænkte på, at hvis det handler om medicin, og jeg fx laver en tastefejl eller et eller andet, er der så nogle som siger til mig at jeg ikke skal have 20 mg, kun 5 mg. Hvor er sikkerheden?” Louise uddyber hvad det kan ”Det er lige oppe i tiden, jeg har lige hørt om det i radioen, men altså de – er det sygeplejerske, så tænkte jeg hvem der finansierer?” Forklarer hvad vi forstår ved det. ”Jeg kan godt se det, men det jeg er lidt i mod, alt det der med at jeg siger at det skulle komme, jeg er født i 1940, og jeg synes de skulle lave en skæringsdato fra folk der er født i 1950 eller sådan og så sige at efter den tid kunne man lave… Så du synes ikke det skaber tryghed? ”Nej, jeg synes det skaber det modsatte på en eller anden måde”, ”Jeg kan godt se hvis man kan det og er kvik på den, men jeg er bange for at man kan risikere – altså hvad sker der så hvis man lige pludselig laver noget bøvl, kan man så stadig få sin medicin eller får man det forkerte. Nej jeg synes der ligger alt for meget usikkerhed i det” Louise uddyber at man godt kan snakke med en fagperson over systemet ”Men kan du forstå usikkerheden fx for de ældre borger, men også for unge, man er altid stiller større krav op når man er gammel”
	12. En del af digitaliseringsstrategiens målsætning er at give mere nærvær og frihed samt bedre service, effektiv ressourceanvendelse og besparelser.  “Online omsorg” skal generelt ses som et supplement til ansigt til ansigt. Hvad mener du om det?	”Det skal bare ikke være enten eller synes jeg, det skal ikke stå alene, man skal have mulighed for at ringe op og sige ’goddag’. Det skal ikke være sådan at man næsten skal komme med hovedet under armen for at de gør noget ved en inde på hospitalet”
	13. Hvordan opfatter du kommunikationen i "Online omsorg"?	”Ud fra det jeg har set – der virkede den meget fornuftig synes jeg”
	14. Hvad vil det betyde for dig, hvis du fik "online omsorg"? (Ændringer i dagligdagen)	”Kunne man sige nej til det?” Det vil det betyde for dig, at du ville have muligheden for at sige nej? ”Ja, og bibeholde det jeg har i forvejen. Jeg vil ikke umiddelbart sige ’fedt det vil jeg godt være med til’, men så kan man sige, at jeg ville prøve det, hvis jeg fik muligheden for det” Hvis du nu fik den mulighed, hvad tænker du så det ville betyde for dig? ”Jeg tænker at det ville gå enormt meget ud over min familie og omgangskreds (Fortæller at han går til kontrol, som han er træt af og måske kunne klare der hjemme)
	15. Hvilke fordele vil det have for dig?	”Det skulle så være fx hvis det var snestorm. Ville man også kunne bruge det som en slags skadestue, hvis man nu har feber og vil høre hvad de tror det er?” Vi fortæller at det ved vi ikke, men forklarer at det ikke bliver som en vagtlæge, men fx til at man husker piller. ”Jeg har taget piller i 10 år og jeg glemmer dem stadig, så det ville gavne mig… Der ville den være god for mig, for jeg skal tage piller tre gange om dagen, så der ville jeg bruge den”
	16. Har du nogle bekymringer i forhold til indføringen af "Online omsorg"?
(00:30:45) Afslutning	16. Kan det offentlige gøre noget for at hjælpe dig med at blive digital - eller blive bedre til at være digital?	”Det kræver vel ikke store kurser eller indsigt, men hvis man fik sådan et system .. det kræver at man kan bruge en computer. Jeg har været på et kursus, som der er nogle som har været på tre gange, hvor det bare var noget med musen, at de krævede musetræning – så de folk finder aldrig ud af det”
	17. Er der noget du ønsker at tilføje inden vi afslutter interviewet?

Bilag 5

Transskribering af interview med ”Gerda 77 år” den 16. april kl. 16.30

Emneområde	Spørgsmål	Svar
(00:00:26) Respondenten	1. Køn?	Kvinde
	2. Alder?	77 år
	3. Bopæl?	Islands Brygge, København
	4. Beskæftigelse /tidligere beskæftigelse?	”Jeg har været indvandrelærer”, ”Jeg er uddannet først i en tresproget korrespondent eksamen og senere læste jeg kultur sociologi…”
(00:01:00)Computerbrug	5. Har du en computer? (Hvis nej til 5b)	”Ja, jeg har en Mac, og det er jo ikke en computer ved jeg”
	5a. Har du prøvet at arbejde på den/en computer - i så fald hvad bruger du den til – hvorfor?	”Puha til det hele, alle de praktiske ting som mail, netbank osv, og så laver jeg slægtsforskning, så derfor er jeg simpelthen inde på så mange sider og søge, der bruger jeg den hele tiden”
	5b. Har du tænkt dig at anskaffe en - hvis nej, hvorfor?
(00:01:54) Mobiltelefonbrug	6. Har du en mobiltelefon?	”Ja”
	6a. Kunne du forestille dig at anskaffe dig en?
	6b. Kan din mobil gå på nettet - er du på nettet på den?	”Nej eller jo det kan den måske godt, men det gør jeg ikke”
	6c. Hvornår bruger du nettet på mobilen?
	6d Kunne du forestille dig at gå på nettet på din mobil?	”Nej”
(00:02:10) At være digital	7. Hvilken betydning tillægger du det at være digital?	”Jeg synes det er vanvittigt praktisk og det er nærmest blevet min forlænget arm, om morgen siger jeg ’ej vent nu lige lidt med at tænde den ikk’” Så det er praktisk? ”Ja det er praktisk og den udvider jo i den grad. Jeg har fx lige fået sent et billede af mit nye barnebarn der er to dage gammelt og så får man bare sådan noget ikk. Og så bruger jeg selvfølgelig også computer til alle mine billeder og sådan nogle ting og sager”
(00:02:53) Fokus 1: Digital offentlig kommunikation	8. Hvordan kommunikerer du med det offentlige? (Her: Udfyldelse af skattepapir, pension, hjemmepleje osv..)	”Det gør jeg også digitalt”
	8a Kan du mærke at der er sket en ændring i din kommunikation med det offentlige efter noget af den igennem tiden er blevet mere digital? 8b Hvordan? (Kan du give et eksempel?)	”Ja det er lettere, men før jeg blev pensioneret der kommunikerede jeg ikke så meget med det offentlige – det gør jeg egentlig heller ikke nu, men det er blevet lettere”
	8c Er du digital – bruger du fx. Nemid/digital signatur?    8d. Hvorfor?	”Ja”
	Ekstra: Hvorfor startede du med at bruge Nemid?	”Jeg synes ikke det fungerer ordentligt, altså jeg går ind – hvad er det jeg bruger det til, på skat der har jeg et kodeord (Digital signatur?), den bruger jeg slet ikke, den har jeg prøvet at oprette nogle gange og det er altid gået i kage” Så du bruger Nemid, men du synes den er træls? ”Ja”
	9. Hvad vil det betyde for dig hvis du ikke længere kan have personlig kontakt med det offentlige – de offentlige instanser? (fx at der ikke er en skranke du kan gå hen til)?	”Det vil ikke betyde ret meget”
(00:04:45) Digitaliserings- strategien	10. Kender du til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015?	”Ja, jeg har læst noget om den” Men ikke sådan i detaljer? ”Nej”
	10a. Ved du at i 2015 skal alt være digitalt?	”Ja”
	10 b Hvordan tror du din kommunikation med det offentlige vil blive når dette indføres?	”Der vil jeg sige, at personligt tror jeg ikke at jeg får så mange problemer med det, men jeg synes det er barsk for alle de mennesker som ikke er kommet med på vognen, og der er jo en del i min alder og også en del yngre, som ikke vil og ikke kan” Har du hørt om nogle bekymringer fra dem? ”Nej det har jeg egentlig ikke, det er mere når jeg læser aviser og ting og sager, og så ved jeg jo at der er folk der er 10-15 år yngre end mig som slet ikke er med på bølgen – eller revolutionen, som det jo har været”
	10c. Hvilke fordele vil det have for dig?	”Det er nemmere og jeg kan gøre det her hjemme fra”
	10d. Har du nogle bekymringer omkring det?	Har været inde på det lidt ”Så irriterer det mig også en gang i mellem, det vil jeg også sige, at jeg får et pænt brev fra kommunen om at, hvis der er noget så skal jeg kontakte dem, men jeg kan ikke kontakte dem elektronisk, og jeg ville bare sige ’tak for tilbuddet, men det er ikke nødvendigt’, og så må jeg sige okay og arkivere det, og det synes jeg er lidt uhøfligt, men jeg kan ikke gøre andet, jeg kan ringe op og sidde i en kø og vente og det er helt idiotisk og man forstyrres af det, og jeg ville bare sige ’tak’” (Snakker om at få tilbud fra forskellige steder) ”Men jeg synes det er venligt af dem at de ville komme på hjemmebesøg og fortælle mig om det” (Omsorgsbesøg)
	10e. Hvad tænker du om at Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis særlige ordning, der lader borger der ikke kan leve op til de krav digitaliseringen stiller, fortsat have mulighed for at få tilsendt papirer?	”Det synes jeg er fint og det synes jeg er nødvendigt”
	10f.- Hvordan tror du at denne gruppe vil modtage dette tilbud - og tror du at der vil blive set anderledes på denne gruppe fra samfundets side?	”Jeg ved det ikke om der ville ses skævt til dem, det er muligt om man internt ville synes at de er lidt irriterende, at kommunen ville sige ’nu ringer vi og så svarer de ikke’, det ville være irriterende for dem, men det synes jeg også de må tage med” Så du tænker mere at det ville være irriterende for gruppen? ”At det ville være irriterende for kommunen, for administrationen, at de ikke lige kan gøre som man gør til alle andre, det vil kræve nogle ressourcer og det synes jeg også er nødvendigt at man sætter af til det”, ”Jeg synes da også det var irriterende at mine elever ikke bare kunne – sådan er det jo når man arbejder med mennesker”
(00:09:30) Fokus 2: Digital hjemmepleje. (Viser klippet fra KMD)	11. Hvad tænker du når du ser det her klip - din umiddelbare reaktion?	”Altså umiddelbart så synes jeg det er en god ide”
	12. En del af digitaliseringsstrategiens målsætning er at give mere nærvær og frihed samt bedre service, effektiv ressourceanvendelse og besparelser.  “Online omsorg” skal generelt ses som et supplement til ansigt til ansigt. Hvad mener du om det?	”For mange ensomme er det der for koldt, fordi man har jo brug for at se andre mennesker, så hvis du sidder alene og sådan, så tror jeg nok det er svært det der, at acceptere. Men for en person som mig, som bor i et bofællesskab og jeg har en tæt familie, der synes jeg det er fint” Så det er godt fordi det virker som et supplement? ”Nej det er et supplement, for min datter bor i Brussel og der skyper vi, og det er jo ikke det samme at snakke med de unger, så er der 25 andre ting de gør, hvis de er hos mig, så er det jo noget andet” Så det giver ikke som sådan nærvær? ”Nej det gør det ikke, der mangler den der menneskelige kontakt og varme”
	13. Hvordan opfatter du kommunikationen i "Online omsorg"?	”Jeg synes den ser effektiv ud, og jeg synes også at det er fint med de der besparelser, men besparelserne bør så bruges til noget ægte personlig omsorg, det skal ikke kun gå til militærbudgettet eller hvad man eller kunne finde på at bruge pengene til. Men at man kan finde ud af at omfordele midlerne i den sociale sektor”
	14. Hvad vil det betyde for dig, hvis du fik "online omsorg"? (Ændringer i dagligdagen)	”Hvis en gang og når, jeg ville synes det var helt fint. Jeg bor et godt sted og har familie osv, men for ensomme ville det være for koldt”
	15. Hvilke fordele vil det have for dig?
	16. Har du nogle bekymringer i forhold til indføringen af "Online omsorg"?
(00:14:53) Afslutning	16. Kan det offentlige gøre noget for at hjælpe dig med at blive digital - eller blive bedre til at være digital?	”Jeg synes det offentlige allerede gør en del, der er jo en masse gratis kurser på bibliotekerne, og jeg tror også at ældresagen har noget – der skal du selvfølgelig være medlem. Men jeg tror at mange af organisationerne har kurser og det er selvfølgelig vigtigt. Jeg kan se min gamle tante på 93, da hun døde, hun kunne slet ikke begribe det, men da jeg var barn kunne jeg heller ikke forstå radioen vel, sådan er det jo”
	17. Er der noget du ønsker at tilføje inden vi afslutter interviewet?	”Ikke specielt, ikke andet end at netop det der med at sørge for at de der ikke er velbevandret i it at de får den hjælp de skal have eller kan vælge det fra”, ”Og så tænkte jeg også på at det sidste billede i klippet, hvor der også var fotograferet dem der kunne komme ind, det synes jeg også er vigtigt, for desværre er der også alle de der tyverier og hjemmerøverier, at den der tryghed er vigtig. Og der kan man jo sige at det der system er mere trygt end at lukke fremmede ind”