Metode

Kvalitativ tilgang

For at kunne besvare vores problemformulering og få indblik i de forskellige ældres erfaringer, holdninger og meninger i forhold til kommunikation med det offentlige, samt hvilken betydning det vil få for dem ved indførelsen af digitaliseringsstrategien, har vi valgt at foretage kvalitative interviews.

Vi mener, at denne tilgang ville give os dybere indsigt og empiri i forhold til, at få forståelse for vores målgruppes hverdag med det digitale og deres kommunikation med det offentlige. Vi har således fået et bredere perspektiv på dette end vi ville få ved en kvantitativ undersøgelse. Dog kan vi ikke generalisere vores undersøgelse til en bred målgruppe og derved får vi ikke ”det store billede” i forhold til vores undersøgelsesområde, da vores data kun afspejler et lille udsnit af vores målgruppe. (Jensen 2012 - kap 14).
Vi kunne have valgt at foretage både kvalitative og kvantitative undersøgelser, men på grund af en begrænsning i opgavens omfang, har vi fravalgt dette. Hvis vi havde valgt, at foretage en metode triangulering ville vi bedre kunne have afkræftet eller bekræftet vores hypoteser.
Vi vælger dog at inddrage eksisterende kvantitative undersøgelser, der beskriver danskernes færdigheder med de digitale kommunikationsplatforme. Dette mener vi kan understøtte vores empiriske fund, og dermed vores undersøgelses resultat.

Semi-struktureret interviews
Vi har valgt at lave vores interviews som semi-strukturerede interviews, da en åben struktur ville betyde at interviewpersonerne kunne snakke frit om deres situation, men vi samtidig kunne have indflydelse på den retning vi ønskede med interviewene. Vi strukturerede spørgsmålene tematisk for at sikre, at vi kom ind på relevante emner i forhold til vores undersøgelsesområde alt imens spørgsmålene stadig indbød den interviewede at tale ud fra egen viden og om sin egen person. Når den interviewede kan snakke frit ud fra sin situation, er det ifølge Kvale vigtigt, at personen som foretager interviewet har stor viden om det emne som interviewet berører. Hvis dette er tilfældet vil intervieweren kunne bevæge sig ubesværet rundt mellem forskellige underemner imens denne har overblik over de metodiske tilgange som vil gavne interviewet (Kvale 2008).

Vi har, ved at benytte denne metode, fået indsigt i 5 personers hverdagssituation i forhold til at bruge computer og kommunikere med det offentligere. Derudover har vi fået deres mening omkring bekymringer og fordele ved at indføre digitaliseringsstrategien, indenfor de valgte fokus som er forklaret i problemfelt. Dybere indsigt i denne empiri forklares under afsnittet ’Behandling af empiri og empiri resultat’. Vi kan således i vores undersøgelse af problemfeltet og til besvarelse af problemformuleringen sige noget om disse personers situation, men vil ikke kunne generalisere empirien bredt ud som besvarelse for hele målgruppen.

Udvalg af respondenter
Vi fandt vores respondenter igennem en bekendt der bor i et bofællesskab for pensionister. Hun kunne således skabe kontakt til 4 beboer, der gerne ville stille op til interview. Derudover har vi interviewet en person fundet igennem et af gruppemedlemmernes arbejde, i hjemmeplejen, dette for at få indblik i en ældre borger, som er afhængig af sundhedsvæsenets ydelser og tilbud samt i at kommunikationen med det offentlige er effektiv og god. Respondenterne ligger aldersmæssigt mellem 65 og 77 år, er alle pensionister og ret habile i brugen af computer.
Det vil sige, at vi ikke har interviewet personer som slet ikke har kendskab til computer og det at være digital. Dette har betydning for vores undersøgelsesfelt i den forstand, at vi kun har interviewet personer, hvor det viste sig at de var ret habile i brugen af computer, trods det at den sidste respondent var udvalgt i forhold til at han hellere går på posthuset og i banken, når det handler om offentlige papirer og andet offentligt anliggende. Da vores respondenter som skrevet er ret habile i computerbrug, er der derfor ikke bekymringer for deres egen situation, når digitaliseringsstrategien indføres, men andres.

Udførelse af interviews
Vi valgte at foretage interviewene i det bofællesskabet respondenterne boede i, på nær den første respondent, som blev interviewet på en sygeplejeklinik efter endt behandling af sygeplejersken, som er en del af gruppen. Men vi mener således vi har forsøgt at sikre at respondenterne følte sig i trygge rammer. På denne måde mener vi at have sikret, at respondenternes svar er pålidelige. Interviewene varede ca. 20 min, på nær det ene som varede dobbelt så lang tid. Dette interview var med en respondent der ikke var lige så habil i brugen af computer og havde derfor flere bekymringer end de andre, hvilket vi var meget interesserede i at høre om. Under interviewene benyttede vi en spørgeguide og vi audio optog interviewene.

Behandling af empiri og empiri resultat

Selektiv transskribering

Vi har foretaget en selektiv transskribering med brug af renskrevede svar fra audio-optagelsen, (vi har bla. udeladt moderator forklaringer, tænkepauser og udtryk som hmm) så vi havde de ting på papir, vi fandt relevante i forhold til vores undersøgelsesfelt. På denne måde er det nemmere at overskue og tage citater fra. Vi har endvidere brugt disse transskriberinger under vores gennemgang af metoden affinitetsdiagram.

Affinitetsdiagram
Vi benyttede metoden affinitetsdiagram til at bearbejde vores empiri. Denne metode går ud på at hvert gruppemedlem nedskriver de stikord som de finder interessante, fra et referat af interviewene, ned på en post-it, derefter gennemgå hvert medlem sine post-its for de andre. Herefter grupperer man sammen de post-it’s som umiddelbart har tydelige forbindelser. Ud fra dette ender man med klynger af informationer der har ligheds- eller nærhedsrelationer og hver af disse klynger giver man en overskrift. Metoden giver således et overblik og en struktur over den indsamlede empiri (Bødker et al. 2008)

Efter vi havde foretaget denne bearbejdelsesmetode endte vi med 15 interessante overskrifter, som vi skar ned til 8 overskrifter vi fandt særlig relevante i forhold til vores undersøgelsesområde/felt. Disse er beskrevet neden for:

•  Det digitale skal virke som supplementDet var vigtigt for alle vores respondenter at digitaliseringsstrategien skal være et supplement, således man stadig kan ringe ved behov. Især nævner de alle, at det skal være et supplement for dem som ikke er digital habile. Derudover nævnes det også at nogle ting bare er nemmere at ringe om, således man også er sikker på der ikke er fejl i det man gør. 
• Tvivl om hvad det offentlige erDa vi spurgte respondenterne, hvilken form for kommunikation de havde med det offentlige nu og om de kunne mærke at den havde udviklet sig igennem tiden, svarede alle at de ikke rigtig havde nogen form for kommunikation med det offentlige. Senere begyndte flere dog at nævne forskellige instanser de nogle gange kontakter, og det kom egentlig frem at de kommunikerede med det offentlige. De var således lidt i tvivl om hvad det offentlige var.
• Digital – spørgsmål om eksistens?Vi spurgte ind til, hvad det vil sige for dem at være digital, hvortil det kom frem at de ikke ville kunne undvære at være digitale. En respondent nævnte at det, hvis man ikke er digital kan man næsten ikke eksistere. En anden nævnte at man ville føle sig afskåret fra alt ting, hvis man ikke var digital. Samt at det er nødvendigt i dag at være digital. De var således mere digitale end vi først antog.
•  It = en tidsrøver (opslugt)Den ene respondent som ikke rigtig var digital, endnu, var bange for at blive opslugt, hvis han blev det. Han sagde, at han var bange for det ville tage tid fra andre fritidsaktiviteter han foretog sig. Andre kunne også nikke genkendende til at det digitale lidt er en tidsrøver, da de er gået fra at være modstandere til at være mere afhængige.
• Kulturel udvikling og påvirkningEn nævnte at man indirekte blev påvirket fra det omkringliggende samfund til at blive digital og samme person, synes at man næsten kun snakker med maskiner nu, og at børn stadig bør lære at formulere sig uden at trykke på taster.
• En udsat gruppe hvis ikke digitalAlle fortalte om andre som ville blive en del af en udsat gruppe, fordi de ikke er digitale – som ikke var dem selv. En siger at det bliver barsk for dem som ikke er kommet med på vognen. Og at det er en større gruppe end man tror. Hvilket leder tilbage til at det skal være et supplement.
• Kan det læres?I relation til denne udsatte gruppe, er flere af respondenterne bange for, at flere i denne gruppe aldrig vil lære det. En siger, at han har været på et it-kursus, hvor andre deltagere havde været der 3 gange bare for at lære at bruge en mus. En anden siger, at det er utopi at tro at alle kan lære det.
•  Sikker, tillid og tryghedFlere af respondenterne var bange for at sikkerheden ikke var i orden. En kunne faktisk ikke forstå, hvorfor de skulle have hans CPR-nummer og så skulle det bare ”flyve rundt i luften”. Derudover blev der nævnt hacking og var bekymret for, hvis systemet nu gik ned.Der blev derfor foreslået at der skulle være en sikkerhedslinje. Omkring online omsorg var en respondent bange for om det ville blive misbrugt og om det overhoved ville fungere. Og at det måske kan skabe en falsk tryghed.

(Louises kommentar til affnitetsdiagram: Har vi bearbejdet data nok via denne metode? Måske vi skulle have brugt - eller bruge mere tid herpå.. eller?) 

Litteratur brugt her

Bødker. Keld, Kensing. Finn og Simonsen. Jesper (2008). ”Professionel it-forundersøgelse – grundlag for brugerdrevet innovation”. 2. udgave. Forlaget Samfundslitteratur.

Kvale. Steinar og Brinkmann, Svend (2008): ”Interview – introduktion til et håndværk”. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag.