Vejledning

Spørgsmål til Gitte – vejledning d.15/5-12 kl.9:00:

Hvordan synes du vores samtaler er skrevet ind (se under samtaler)– ok? 

Hvis vi referer til samtalerne i artiklen, hvordan skal vi så gøre?

Skal vi vedhæfte lyd, når vi har interviewene nedskrevet?

Skal litteraturen stå som referencer eller som litteratur? – skal den være opdelt i primær og sekundær?

Hvor meget skal bearbejdningen af interviews fylde i opgaven? (som hvad vi spørger om, bearbejdning af data, info om informanterne...)

Når der citeres fra en tekst hvor dette er et citat fra en anden tekst – hvad er referencen så?

Hvordan referer vi til et filmklip i vores litteraturliste/referenceliste? - og tæller det også ord?


Når man opdeler sin analyse i elementer efter Skriv en artikel, og hvert element indeholder: Optakt, Citat, Analyse og Vurdering.
Hvad menes specifikt med vurdering her?
Jeg troede man vurderede i diskussionen - Christina


.............................................................................................................................


(Her skrives noter til Gitte, Mikkel og os selv, som vi kan bruge ifm vejledning. Det kan være konkrete spørgsmål om praktiske ting, overvejelser om teori og metode, overvejelser om, hvilken retning, vi skal gå i osv.)


Vejledermøde den 20 april
Projektstatus
Vi har foretaget 5 semi-strukturerede interviews med målgruppen 65-77 år, og analyseret denne data ved hjælp af et affinitetsdiagram (Se siden Empiri). Ud fra dette har vi fundet frem til nogle interessante emner vi kunne kigge på. Vi vil hver især vælge max 3 fokus, som vi synes kunne være interessante at gå videre med og præsentere disse for dig til mødet - det er til dette vi har mest brug for vejledning.
Fx om de valgte fokus er fokuseret nok - hvordan de evt. kunne blive det. 


Christina Tausbos mulige fokus

• Udviklingen i ældres brug af it: Det var forskelligt hvordan dem vi interviewede havde lært at benytte computer/internet, nogle havde lært det på arbejdsmarkedet, andre var selvlærte -> men alle, på nær en, ville ikke kunne undvære det nu. Dog havde de stadig bekymringer omkring forskellige ting som sikkerhed og at det opslugte en masse tid (Dem som ikke brugte det så meget).
  (Denne indsigt var lidt en afkræftelse af vores hypotese og derfor synes jeg det er interessant)
  Mulig teori jeg kunne bruge her, tænkte jeg kunne komme fra forelæsnings gangene: "Medierne i hverdagslivet" og "Digitale medier, demokrati, mobilisering", noget om adoption, sociale konsekvenser, mobilisering og demokrati?

• Vigtigheden i at det digitale KUN skal være et supplement: De havde alle bekymringer, hvis alt skulle blive digitalt, både at man ikke kan have den menneskelige kontakt (bekræftelse for at man ikke laver fejl osv) og at den kulturelle udvikling går i den forkerte retning (At børn ikke læres i at kunne formulere sig uden at trykke på taster).
  Jeg tænker, at jeg kan bruge nogenlunde samme teori som nævnt ovenfor. 

Louise Nors mulige fokus:

Jeg tænker umiddelbart at det kulturelle aspekt omkring kommunikationen, som nu skal være digital og hvad det hos de ældre medfører af bekymringer, tanker og vaneændringer, kunne være interessant at arbejde videre med i eksamensprojektet. Ser nedenstående fokuspunkter, som jeg har valgt at kædet sammen til 2 (oprindeligt 5) relevante i forhold til at undersøge det kulturelle aspekt nærmere.

1. DET DIGITALE SKAL VIRKE SOM ET SUPPLEMENT! , da der her i dette fokus flere gange understreges at den digitale kommunikation ikke skal stå alene, som eksemplet med den 71år mand, der pointerer ;” Det ville jeg være ked af. Jeg kan godt lide at tale med folk”.  

Betydningen af at det digitale skal være et supplement og ikke stå alene, skinner dog stærkest igennem i forhold til spørgsmål vedrørende Online Omsorg, hvor der er behov for hjælp og støtte i sårbare situationer. Her nævner en 65årig mand; ”..hvis det var i stedet for personlig kontakt lidt uhyggeligt.. alt går igennem et apparat”

Jeg ser en stor sammenhæng hertil i fokuspunktet SIKKERHED, TILLID, TRYGHED, da det er en ny form for kommunikation at kommunikere med et apparat og det derfor kan være med til at skabe utryghed og udforudsigelighed, der gør at man hellere tyr til det der altid har været – det kendte.

2. Et andet fokuspunkt kunne være en sammenkobling af fokuspunkterne:

EN UDSATTE GRUPPE, HVIS IKKE DIGITAL?, DIGITAL – SPØRGSMÅL OM EKSISTENS? og KULTUREL UDVIKLING OG PÅVIRKNING. Et samlet fokus, der er mere henvendt hvad en kulturændring betyder for eksistensen. 

Supplerende spørgsmål til vejledning

• Har vi brug for supplerende viden (fra Ældreordfører fra Venstre - som vi har kontakt til eller fra fx borgerservice)?
• Forslag til litteratur?