Indledning
I takt med indførelsen af de digitale medier efter midten af det 20. århundrede er der sket en ændring i kommunikationen og i vores brug af medier (Peters, 1999). Ifølge professor Klaus Bruhn Jensen forklares dette, som en udvikling fra medier af 1. og 2. grad til medier af 3. grad, der samler og kombinerer tidligere medier i én og samme teknologi, og bidrager til nye former for virkelighedsfremstilling og social interaktion (Klaus Bruhn Jensen - kilde). At kommunikere gennem medier af 3. grad muliggør en mange til mange kommunikation frigjort af tid og sted, samt en omfattende adgang til information (s.8 A Handbook of Media and communication research – Klaus B).
Målsætningen er at fremme kvalitet, tryghed og effektivitet (s.4 Digitale vej til fremtidens_velfærd (pdf): DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011-2015)
I strategien fremhæves det ældre segment som særligt udsat i forhold til at kunne leve op til de krav digitaliseringen stiller, hvorfor dette segment synes interessant at undersøge nærmere i denne artikel.
I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der 12 fokusområder, der samlet konkretiserer handlingsplanen for strategien, og følgende to fokusområder har især betydning for det ældre segment:
Fokusområde 1 “Effektiv digital kommunikation med borgerne”, der vil forsøge at gøre kommunikationen mellem borgerne og myndigheden mere effektiv, ved at fjerne de traditionelle papirblanketter og breve, og istedet gøre det obligatorisk at bruge den digitale kanal til sine offentlige ærinder.
Fokusområde 5 “Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats” omhandler at effektivisere arbejdsgangene omkring det ældre segment i bl.a. hjemmeplejen, ved hjælp af ny teknologi. Herunder nævnes bl.a. brugen af digitale skærme (Online omsorg), som borgerne interagerer med, for derved at stimulere at borgerne bliver mere selvhjulpne.
Med udgangspunkt i bl.a. disse fokusområder, lyder vores problemformulering:
Hvilken betydning vil det have, for de ældre, når den personlige kontakt mellem det offentlige og disse digitaliseres? / -når kommunikationen ændres mellem det offentlige og disse fra at være personlig til digital?
Herunder vil der undersøges følgende specifikke underafsnit:
- Hvordan opfattes den nuværende kommunikation mellem det offentlige og den ældre borger?
- Hvilke tanker, bekymringer og (følelser) har den ældre omkring den kommende digitalisering?
- Vil det skabe et større skel mellem mennesker og samfund at der ikke er personlig kontakt i kommunikationen?
- Vil den ældre føle sig afskåret fra samfundet, hvis han/hun ikke har teknisk snilde og må få meget hjælp fra andre (fratagelse af autonomi)?
- Vil det skabe en følelse af umyndiggørelse for den enkelte der ikke er i stand til at håndtere sine private sager elektronisk?
Metode
Intro: Hvordan har vi valgt, at vi vil undersøge vores problemstilling og derunder, hvad vil der blive præsenteret i dette kapitel/afsnit.
Kvalitativ
Hvorfor har vi valgt denne metode til at kunne besvare vores problemstilling frem for kvantitativ/ kombination/andre metoder?
Hvad vi har fået ud af at bruge metoden? / Hvad har vi ikke kunne undersøge ved brug af denne metode?
Semi-struktureret interviews
Hvorfor har vi valgt semi-struktureret?
Hvad har vi været opmærksomme på / i forhold til teori (Jensen)
Udvalg af respondenter
Hvordan har vi udvalgt vores respondenter?
En mand på 85 år, som er vant til at gå i banken og hæve penge, på kommunen og ordne papirer og gå på biblioteket en gang om ugen - hvilken betydning / konsekvens får det at borgeren nu skal være digital? Hvad betyder det at være digital?
Udførelse af interviews
Hvordan har vi udført interviewene: valg af sted, optog vi, længde på interview, brug af spørgeguide (henvisning til bilag)
Indsamlet empiri
Hvilke resultater har vi fået fra interviewene?
Citater
Validitet og reliabilitet
Er vores data valide og generaliserbare
Ingen kommentarer:
Send en kommentar